Penge og Ret

2009-11-16T06:24:00.006+01:00

Kan De ikke tage det bogstaveligt,
så tryk KONTROL +

Ovenstående brev modtag jeg forleden ved min husdør af en herre, der ikke præsenterede sig. Men bortset fra den bagatel så han nu meget tilforladelig og ufarlig ud. Han afleverede, hvad han så skulle. Og det viste sig så at være en indkaldelse til møde i fogedretten, som det fremgår.

Såvidt jeg kan læse og forstå, så handler det om en penge-gæld, jeg har stiftet hos NORDEA. Ca. 71.000 kr.

Det handler altså om PENGE. Og nu, altså også RET. Desuden eventuel LÆGE, nærmere betegnet dokumentation fra en læge, såfremt jeg skulle være syg og forhindret i at møde op, fremgår det. Og endeligt fremgår det, at POLITIET kommer og henter mig, hvis ikke jeg gør dét, der står. Det vil sige, hvis jeg udebliver fra mødet. Ja og så bliver FÆNGSELSVÆSENET vel også involveret, iform af varetægtsfængsling, går jeg ud fra. Der står ihvertfald, at jeg kan blive tilbageholdt indtil mødet er afviklet.

(((I sagens natur betyder det vel bare, sådan rundtenom og indtil videre, hvis-og-såfremt, at jeg vil blive straffet af landets myndigheder, deres ledelses-mæssige livsforførelse af den danske befolkning, indtil jeg arbejder mig ihjel, for at betale deres rivegilde - eller rettere sagt til opretholdelsen af deres dansk-romerske verdensbillede, så de kommende generationer rigtig kan lære, hvad der er ret, rigtig og forkert...!!! Ja, desværre et samfundsforetagende, der jo videre beskrevet er uden et særligt opløftende og oplysende samfundsudviklende sigte for menneskelivets fredelige gang på jord. Jovist, for det er vi jo bekendt med sådan menneskeligt set indtil videre, vi véd, hvordan det står til indtil videre, medmindre.... Medmindre, ja, for den undtagelse er jo sådan set grunden til, at jeg har skrevet mine blogs i sølet blandt dem, der kun meget vanskeligt kommer til orde i udtryksfuld sand forstand på dansk. JEG er ganske godt klar over, hvilken nød vi står i som samfundskultur, tillige at det hverken hjælper at strides om ret eller penge, da det hele, altså vor nød og dårligdom handler om fattige og falske kundskaber udi

LIVETS RETFÆRD

I HJERTETS NAVN

Endeligt skal jeg da i denne trefoldigt omklamrede parentes også understrege, at det jo ikke er første gang, jeg stifter bekendtskab med statens tipsklub, ejheller byretten i Herning. Sidste gang var i forbindelse med en forældermyndighedssag, hvor jeg på en stævning foranlediget af moren begærede om fortsat fælles forældermyndighed - på trods af de følelsesmæssige komplikationer, mit og hendes liv var havnet i. Og jo naturligvis ud fra det helt almindelige ansvar og forsyn for sin søn, blandt andet retten til at give min søn en oplysende opvækst sammen med hans mor, og senere f.eks. retten til at bestemme uddannelse sammen med hans mor. Det fik jeg ikke ret til, nej retten blev tilkendt den utro mor, der lå i lag med en anden mand. Hans pik i hendes mund lugtede iøvrigt ikke særlig godt i mit hjerte for hende og vor søn. Jeg beklager, men sådan er det bare i min families lugtesans, når det kommer til stykket - og det gjorde det. Såmænd med hele verdenshistoriens vrede i Gudmenneskelivets navn, Vor herres, barnet. Dog uden vold tilfølge. - For sandfærdighedens forstandige skyld skal jeg overfor Retten i Herning helt åbenlyst gøre opmærksom på, at denne trefoldigt omklamrede parentes ikke betegner adskillelsen af magten udi teorien om den lovgivende, udøvende og dømmende magt, da magten jo altså aldrig har været adskilt i kødet. Kan I med andre ord gætte, hvilken magt, der så taler bag ordene her og såmænd vil gøre det i al evighed. Kan I gætte det? Thi den ærer også jeg))).

Nå, men de involverede virksomheder, som forfatteren af brevet, Kasper Pauli Pedersen, på foranledning af NORDEAs anmodning orienterer sig i forhold til er med andre ord:

BANKfolk og PENGEverden.

MEDICINERE og MEDICINALindustrien

BYRETSdommere og deres håndlangere i bystaten, Danmark, POLITIET.

Og nu skal jeg, Jens Haarup Mortensen, så her i ro og mag i hjemlig dansk omgivelse og på kanske ganske ualmindelig almindelig vis på forhånd svare på brevets indkaldelse til møde under fode-retten. Og sådan sagt, da jeg jo véd, at det forestående møde handler om, at jeg skal i fængsel, hvis jeg ikke har nogle penge til dem. - Eller måske, forhåbentlig bare handler om, at jeg i det mindste kommer med nogle gode svar på, hvordan jeg kan yde mit bidrag til, ja hjælpe NORDEA ud af finanskrisen i deres velnok forrygende vækstsigte for det oplysende danske samfundsliv i al evighed!!!

En krise, der naturligvis også berører mig. Ja noget så eftertrykkeligt, nu, hvor der ligefrem bruges toner af retsmyndighed og pistoler i baggrunden til inkasso-virksomheden. Endda ganske personligt, som det jo fremgår af det, iøvrigt upersonlige brev, der helt og holdent er skrevet på baggrund af ovenstående, så ganske traditionelle kompleks af myndighedskulturer, for nu ikke at sige magtkulturer, hvilket jo så også lige blev nævnt. Men sidstnævnte, altså almindelige indrømmelser indover ordets ærlige bud håber jeg da kan gøre det. Ja, i det mindste gøre sit til forløsningen fra det falske vækstforetagendes gamle logikker, som ovennævnte klynge af kulturer har forestået i årevis med ikke så få drab på levende, samfundstro hjerter på samvittigheden. Vi er alle an-svars-skyldige, altså svar skyldige og det VéD jeg, da mit hjerte altid har været klar over den sag.

ER DU KLAR I DIT PERSONLIGE ANSVAR SOM ÆRELIGT MENNESKE AF ORDETS OPLYSENDE ÅNDSKØD på dansk, KASPER PAULUS PEDERSEN? Ja, for De skriver vel ikke under falsk myndighed i falsk dannelses-kultur, altså den, der bruger domsmagt uden forsynsgivent sigte for vort samfunds fællesmenneskelige vækstvilkårs udvikling, herunder vore børn? De skriver vel ikke i tone af gammel indkultiveret død magt i kødet på det vesterlandske, her danske menneskeliv? Endsige for selv at få noget på den dumme og kroner i kassen, gør du? - Ja, for det tror jeg nemlig ikke, at De gør. Nej, jeg tror da hjerteligt godt om Dem, indtil det modsatte måtte være bevist, dvs. til det fremgår i tilstrækkelig grad i agtelse for helligdommens også medmenneskelige højesteret her i livet.

*********************

ForhåndsSvar:

*********************

1. Jeg har ingen penge - og kunne iøvrigt aldrig drømme om at sætte mig på kongens mønt iform af spekulation i dens udveksling mellem os til livsmæssigt bekræftende formål vidt og bredt. (Kanske er det derfor, at jeg ingen har - hvilket vel så også godt kunne være et spørgsmål rettet mod dem, der måtte have den udsøgte vare, der nu engang måtte efterspørges?)

2. Jeg har ikke i sinde at undlade at betale min gæld hos Nordea, men de har lukket kontoen.

3. Sidst men ikke mindst har jeg heller ikke i sinde at lade matematik og kapital-økonomisk vækst-orientering i sine teknologisk-teknokratiske referencer af ligevægtsguddommelig forvaltning og kammerateri være absolut bestemmende for værdi, værdsættelse og værdighed i et ellers livsoplysende, vækstorienteret menneskesamfunds dagsorden. Tillige en dagsorden, der står i sigte af højesterets hjertegodt indrømmede navn. Stillet som det er hos enhver i al sin almindelige ærelighed med vor livsbårne sandse-lighed. Thi sådan lyder menneskehjertet i helligåndens navn jo i sin helt almindelige samfundstro livsførelse omkring al vort til stadighed levende og opvoksende, ja såmænd også ganske kødelige vilkår på jord.

******************

Og tænk sig, De...

Og – ja, De behøver ikke tænke, dog sandse blot at lade være hørt. Thi det har de vel også pligt til, når pligt er på tale. Desuden har jeg næstekærligt taget højde for, hvad der kan tænkes, sågodt jeg overhovedet formår set i forhold til den myndighed, De repræsenterer, Kasper Pauli Pedersen. Såmænd hele livet igennem og med hjertet forrest på trods af mine omveje med det. Og, siger jeg altså på dit og Nordea-folkets formentlig logiske spørgsmål om, hvor pengene så skal komme fra, altså Deres foresvævende spørgsmål om arbejde omsat til penge:

Jeg har rent faktisk ved siden af formidlings-arbejdet med mine blogs – og deres udtryk i personligt navn – samt ved siden af de små malertjanser, der ikke er blevet til så meget, knap nok færdige, da der jo bliver ved med lige at komme det og det og det, der også skal males, når man først begynder... Jeg har søgt at tjene en skilling via nettet. Dels ved et reklame-program-bureau, og det er så blevet til 5,62 kr. Men mere vigtigt, så har jeg budt eventuelle besøgende på visse af mine blogsider velkommen til at yde en donation på netop den konto, som sagen her drejer sig om. Den konto, som Nordea jo så desværre har lukket i mellemtiden

Kanske eftersom vi, herunder jeg endnu ikke er lykkedes med at oplyse deres uddannelser og virksomhed i samfundet om, hvordan man holder deres rentes forregning af vækstvilkåret i sind- og håndelag på jord nede til vor fællesmenneskelige, samfundsmæssige fordel udi opløftende bæredygtig opvækst af hjerteligtig ånd- og håndsmåde for livet fremover.

Men alligevel TAK, fordi I lukkede en konto i eksponentiel vækst, Nordea. Og hør så godt efter: Jeg har ansvar for de penge, jeg har lånt fortsat går til bekræftelsen af vort hjerte-lige, menneske-lige og organiske vækstvilkår på vor næringsrige jord. Men jeg kan ikke tage, ejheller bære mere ansvar end jeg gør i forhold til rentens overførsels-indkomstmæssige teknik og sprogbrug i sine mange ufine faglige logikker og argumentationsteorier, kronet af det rodløse matematiske sindelag. Eller med andre ord: bære mere ansvar end jeg gør for de matematisk-rationelle kapital-retslige metoder til opretholdelse af sin egen ulige degenererende menneskelivsførelse i hjertet, dermed også vor samfundsmæssige tilværelse på jord vidt og bredt. Og fremover naturligvis.

I vid udstrækning, så er det ifølge min hjertelige holdning til tilværelsen med samfundet nemlig en klokkeren knægtelse af levebrødets undervisnings- og oplysningspligt med sin ellers indfødte agtelse for livets egen højesteretsgivende sands for deling. En knægtelse, sagde jeg og såvel af modersmålet som faderligheden derved, fædrelandet. – Uden romantik, jap kap kapow, og tillige i hjertelig agtelse for mennesker af anden samfundskulturel herkomst på dansk grund.

Jovist, kipkip, for ikke ligefremt istedet for ”knægtelse” at sige en helt klar forbrydelse mod livets sandselige og bæredygtige samfundssigte for den menneske-lige-værdige tilværelse med det åbenbarne vækstvilkår i vort kongstro navn af helt almindelige, dog unikke personer. Herunder vel ikke mindst det personlige livsansvarlige bidrag, der skal tilvejebringe det glædeligt, arbejdsomme nye vidnesbyrd at gøre godt med, være til med som levende samfundsbærer af al vort fremefter. - Intet er endegyldigt slut, mens ethvert troskyldigt svar som ansvar vel godt må bære toner af vor eviggyldige værdighed af kød og indrømmende hjerteblod i slægters gang. Forudsat at det foregår i medhør af den sandseligt forplantende vækst rundt omkring, naturligvis. Deromkring, ja sådan nogenlunde i vor grønne lund og blund.

Ærlig talt, Kasper, så kan jeg ikke vide om Nordea har snydt sig selv for en indtjeningsmulighed til vor fælles fordel. Vide kan jeg dog, at de mennesker, der har besøgt mine blogs og kanske har forsøgt at yde en anonym donation til det frivillige, men hjertepligtige arbejde, jeg lægger for dagen - sågodt jeg overhovedet kan give udtryk for det på skrift, uden at love bod og bedring i ånd af management eller tilsvarende logisk lovreligiøsitet, men dog ærligt forløsende og oplysende af den tilværelse jeg har levet, dermed nemlig også medmennesker på deres vis og endeligt med en række erkendelser og indrømmelser, der måske kan vise eller ruske op i vor medfødte kreativitet, så nye bæredygtige væksttiltag kan finde vej med al vort samfund.

Og som desuden, her bekræftet, foregår det skrive-arbejde i det almindeligt menneskelige sigte på forløsning og forståelse af hjertelig frihed og fred langt udover, hvad der er normalt statsborgerligt besindet, jada også de gældende vanskeligheder med den ægteskabende livsførelse i vort samfund taget i betragtning. Ikke mindst, når hele den universitære, akademisk-politiske stands bærme samtidigt også skal oplyses i menneskelivet på jord. – Og uden at gøre dem fortræd, derimod ved at give dem noget via deres eget foretrukne skriftlige medie til videre menneskesandselig indrømmelse iblandt os. Dog via den nye offentlighed, blogkulturen, eftersom der jo er trængsel nok i de øvrige. Desuden afslører de jo sjældent noget nyt, der bekræfter vor personlige forstand som åndsnærværende menneske på jord, den vi jo skal bruge, når vi ikke lige sidder og læser og skriver.

Eller med andre ord, istedet for ”normalt statsborgerligt besindet” - læs: autoritetstro – såvidt som sagt, da mit indslag jo altså ikke står i navn af administrativ samfundsvirksomhed eller forvaltning, derimod udtrykkeligt i eget almindeligt døbte slægts- og kaldenavn.

Jeg gentager, bekræftende sigtet i min forplantende formidling via blogsene, ja altså mine bestræbelser på ærligt at dele brødet den vej med livets egen personligt ansvarlige erfaringshøst i sigte for al vort. Derfor til åbent medhør hos de mange elskelige og ligeværdigt stillede begavelser udi det danske modersmåls faderlige sigte. Joh, for de er jo nu engang at finde på dansk grund, rundt omkring i det danske samfund. Jeg gentager altså bekræftende det sagte og påpegede: Mest af alt foregår den opgave dog i den kongstro kærlighed til oplysningen af vort danske menneskekød og vækstvilkår tilogmed samfundet sted. Herunder min søns samfundsbetingelser.

Nå, men faldt den i hak: vide kan jeg dog, at de eventuelt besøgende gæster på mine blogs ikke har haft heldet med sig, hvad anonym donation angår og til både min og Nordeas fordel. Altså, når Nordea har lukket kontoen.

Det er naturligvis...?

Eller blot mangel på timing i sin forbundethed med eksponential-funktionen i den falske kapital-økonomiske vækst-orientering, der kanske ikke længere blot foregår i bankfolkets talhjerner. Noget, som en gammel folkeskole-kammerat af en hjertegod lømmel, ”taxi-Peter” så fint kunne oplyse mig engang med henvisning til flere af klassens bogligt begavede drenge. Timing, ja i rette tid - tid er jo ret og penge hos dem, der ikke vil leve livet i al evighed, ik’ sandt!!! - Også dét står jeg naturligvis til ansvar for at yde mit allerhjerteligste oplysningsbidrag til på dansk, så samfundssindet kan optøes og vi kan komme videre i indrømmelse af vor tidsregning med det menneskelevende kød, der nu engang er på bæredygtig vis. Ja og amen - og kanske av min arm i retsstatens overfladiske grundlove i deres tilsvarende akkumulerende vækst af betydning.

Jeg mener, uanset, hvor skoen nu ellers måtte trykke i dens systematiske filipens-udgave med sine mange institutionelle gentagelsesmønstre og såvel sociale som borgerlige bumser. Måske ligesåvel som I ikke længere kalder Jer De Danske Domstole, men Danmarks Domstole. TAK - og lad os så få EU-parlala-smaskeriet med sine romantiske traktater blandet ind i det åbenbarne ud gennem omvendelse af det til et almindeligt kultur-udvekslende orgel med fællesmenneskeligt bevendte berøringflader. Uden at love for meget og spille for høje toner af die oderne.

For ærgerligt er det da med lukningen af kontoen under de beskrevne og så ganske faktuelle, videre helt og aldeles ærlige omstændigheder - inklusiv livets eget sigte, naturligvis. Ja, for det virker ikke særligt professionelt for eventuelle kunder i butikken. Nej det virker nok ikke særligt professionelt. Det virker vel snarere som om, der ikke er styr på alle kunderne i butikken - i vort lille folkestyre. Og forsåvidt derfor ejheller i dét jeg behørigt tackler i skriftkulturens ganske lumre luft, dog for åben skærm, så varmt høres kan.

Kunder i butikken eller ej, så handler det, jeg taler om per skrift jo altså ikke først og fremmest om salg. Salg eller udsalg, ja som jeg uden tvivl i min tiltro til Dem, Kasper Pauli Pedersen, og de personer, de helt sikkert også måtte repræsentere per retsmyndighed – salg eller udsalg, tror jeg også de er ganske godt klar over ikke er sagens kerne i et hjerteligeværdigt, såmænd kongeligt oplysende og ganske levende menneskeslægtssamfunds dagsorden. Hør, et samfund, der, som tilfældet jo er, er grundet på Faderen, Barnet og Helligåndens navn i kødet lige siden Gudfred, altså også længe før Luthers prutter. Så uden tvivl, gentager jeg, salg af hvadsomhelst endsige løssluppen domsmagt over hvadsomhelst er ikke sagens kerne. Vel? Nej, siger jeg, for HVAD er jo ikke ordet, medmindre De vil ud i et sandt puhbad.

- Hils eventuelt Nordeas folkefærd med den besked og bed dem så fremdeles om at gøre Deres sande undervisnings- og oplysningspligt i kødet i henhold til den næstekærligt opløftende kreativitet i livets egen ånd. Den, der bærer samfundet oppe i sin vækstorientering hele jorden rundt. - Eventuelt ved at spekulere i at lukke bankstatens logiske frimodigheder helt ned, nu hvor Gudlivet atter tydeligt har talt i sin grundvold verden over. For man skal jo ikke lege med hverken væksten eller opvækstens hellige menneskeånd og sandselige sind, vel – nej, men er det indrømmet og forstået hele vejen rundt? Og hvem skal da oplyse dem, uden at betone enten-eller-magtens logikker?

Godt.

Det er beklageligt med kontorets lukkede konto i forbindelse med mit navn på bloggen. Det synes jeg, eftersom det jo er lidt skrifttunge eller med andre ord tegn-tekst-og-tal-fikserede sider af det danske samfundsind, jeg håndterer med henblik på at lade nyt lys til glid og glæde vinde indpas i også den boldgade. Jeg mener, ikke mindst beklageligt, da det jo iøvrigt foregår på samvittighedsfuld vis i ære af højesteret, Vor Herres grønne bord i al sin åbenbarenhed med Gud i vold. Offentligheden=Åbenbarenheden. Det fortænker De mig vel ikke I, gør De?

Nå, men altså, jeg gør altså bare sådan, ja gør som jeg gør, fordi de tegn-tekst-og-tal-fikserede sider af det danske samfund ikke blot er årsag til finanskrisen, men mange af dårligdommene forbundet med at opretholde levebrødet i en falsk vækst-orientering i hele det vesterlandske samfund, herunder ikke mindst vort nærværende danske. Altså dårligdomme afstedkommet ved for megen henvisning til kapitalen/loven/staten og eller eller teknologien/teknokratiet/magten/systemet i sit maskineri. Samt afstedkommet ved umanérligt fordækte irettesættelser deraf. Logos uden hjertets indrømmelse først er satans egen livsforsagende ånd. Og De må da kunne høre, at det ikke er dén ånd, der ligger bag dét, jeg siger her?

De tegn-tekst-og-tal-fikserede sider af samfundet kan jo hverken høre eller se livets eget ærlige kød, førend det foreligger på skrift som dokumentation – eller i en kiste - så der fortsat lystigt, men ofte selvretfærdigt kan regnes og læses, rettes og korrigeres og regeres på lødigheden af ens tro menneskenatur som enfoldigt elskende livet. Vel, Paulus i romerretten i Herning. – Skal vi iøvrigt spørge brasilianernes jungle-love om åndedrættet i ”verdens lunge” langt ude i skovhugstens kronede klimatopmøde, altså spørge dem om, hvilke erhverv og livsførelse i vesterlandsk kultur, der har papir nødig til opretholdelse af tilværelsen? Ska’ vi dét?

Og for nu at være mere præcis for Nordeas skyld:

Kapital-økonomisk vækst er ikke sand vækst, men kan dog være forbundet dermed. (Dog aldrig som initiativ-kræft, derfor ejheller bæredygtigt i forhold til livets samfundskød i længden, det vil sige i slægters gang i al evighed). Når rets-magt imidlertid knyttes til kapital-økonomisk vækst-orientering, og vel at mærke uden at stå i sand hørelse af vort vækstvilkår på jord som helt almindelige mennesker, herunder naturligvis det oplysende menneskelivs vækstvilkår i sit forstandigt levende og indrømmende forsyn - jamen, ja, jeg gentager for bekræftelsens skyld: uden at stå, altså være i sand hørelse deraf, SÅ kommer hele det gamle autoritets-tro samfundsapparat, staten og statsborgerens adfærd/livsførelse til at foranlede vækst i sindet på uskøn, ikke-indrømmende, blokerende og angstfremkaldende vis. Og dermed videre, så livsførelse i dårligdom og syge domme forbliver et faktuelt livsvilkår, fremfor istedet at bekræfte hjertets almindeligt indrømmende åndsmåde, der ellers kan rejse sandsen for vore unikke vækstpotentialer til gavn for hele samfundet. Samt tillige derved tryne satans uorganiske verdenslogikker udi sine mange forhærdende principsager og opslidende kampe.

Stridigheder skal være gode stridigheder, vi kan være tilfreds med, indrømme noget nyt ved. Og kan man ikke lade det være så, må man lade sagen ligge, jeg mener som minimum lade hinanden være i fred, sålænge Gudlivets egen forløsende svar på eventuelle stridigheders grund kan vinde indpas, blive indrømmet, så forsoning og forbrødrelse kan finde sted. Dertil er vi givet ordets hørelse og adlydelse, altså til at gøre forløsende godt dermed. Men altså: først da, tror jeg, kan man takke og se, hvor godt det også var, at der er nogen, der fastholder sig ved hjertets behørige borg med sine mange festsale – og kamre uden hamre, nagler, søm og skruer, der takker over gevind, så alle bliver alt for sure.

Ja, sure og forvredne over, at der var noget de ikke havde indrømmet omkring deres eget liv, herunder dét, der i sandhed bærer det. Underet i hver vore slægters hørelse gennem tiderne og således underet, hvis hjertekødelige varme kan løfte al vort. - Åh nej, det er altså ikke loven og rets-staten, men derimod den tro glæde ved at være til med sine personligt ansvarlige vækstpotentialer. Vil De fornægte dem og deres udvikling til gavn for, kanske også børn af Nordeas medarbejdere?

Men altså, jeg tager trykket af det omtalte sind, fordi det er et falsk kapital-økonomisk-retsligt genereret vækstsind, der iøvrigt også foranlediger forkromede og uhyre principielle opfattelser af samfundet med sine levende mennesker. Det er her på det punkt, at funktional-statens opløsning tog sit afsæt... Det kaldes blandt andet ordsindet (af Johannes Møllehave, såvidt jeg hører det i hans mund). For det kunne såmænd også bare kaldes symbol-sindet. Det har iøvrigt "rødder" i den iagttagelse i folkemunden, der lyder som følger: Hvorfor kalder vi ikke bare en skovl for en skovl og en spade for en spade.

Og hør, kære Kasper, for svaret er altså faldet indtil flere gange i al evighed. Blandt andet dette her: Fordi visse kulturafsnit, dermed mennesker da ikke troede, de ville få brød på bordet. Desværre deriblandt også dem, der udnytter symbolsindet på uskøn vis og således altid får brød på bordet, ja ligefrem ser det som deres egen rettighed eller i det mindste desværre forøger dets uskønne vækstforetagende. Eller værre endnu, gentager jeg, fordi visse erhverv bruger skriften løsrevet ORDET og så fremdeles ikke hører efter den levende orden, vort land sågud bygger på. Nemlig hjerteligt levende kød og blod i slægters ægteskabende gang.

Og dermed altså sagt brug af tegn-tekst-og-tal uden gudsfrygtig agtro i hjertet. Eller tilsvarende: Uden sand kærlighed for dét, den menneske-lige ånd, der gudhjælpmeda nu engang ER den højesteretslige nøgle til livets store ladeport uden hængselsko og latterlige ligevægtsvipperi ud og ind kan du tro! – Naturligvis medmindre, at vi også skal til at se blod i udvendig forstand herhjemme, altså iblandt os, ja hos os med al vort hjertekære danske menneske, som vi jo kender såre godt på sit fredsommelige, frimodigt oplysende sindelag i vej med sit liv. Ikke sandt? - For NEJ TAK siger jeg i det mindste til en hørelse, der inkompetent vil formynde os til den slags udehold i intetheders skamfulde vej med vort menneskehjertelige blods bid i budet. Jeg vil ikke slås om brødet, da ladeporten som sagt og antydet står pivåben i al evighed. Nogen skulle så måske gå ind af den, mens andre, der tror sig inde, kanske skulle se at komme op, ud og væk fra elskovens saft i nålestakkens stråforkortede høtyv med sit potente skaft.

Altså, med andre ord for det samme, en skriftsbrug, brug af symboler uden personlig ærlighed for livets egen gode skyld i sit levende, forplantende vækstvilkår. - Når ordsindet eller symbolsindet med andre ord løber stærkt i vor kulturkreds, ja så er det er udtryk for, at der er en hel anden herre på færde. Snyd, svindel og humbug med selvbedrag tilfølge – eller logos, falsk logik, uendeligt knopskydende fagsproglige argumentations-klubber kaldes det også. Og dét, især sidstnævnte, logos-kulturerne i det universitære høje, ja det skal man imidlertid kende ordet ganske godt for overhovedet at kunne sand-se og dermed indrømme til nye kreative indsigter rejser sig med vort åbenbarne jordiske vækstvilkår. - Givet er det under alle omstændigheder at det blindelag, jeg her omtaler stammer fra et beskidt håndelag, uvæsenets ugerninger. Eller ofte blot, med andre ord for det samme, fra det ubekendtes ugerninger, herunder X-kulturerne, altså brugen af matematikkens rette-ligen ubekendte sprog løsrivet livets egen gang med os og al vor sandselige vækstudvikling som helt almindelige mennesker af hjertegod slægt.

Og når dét, en sådan al for voldsom løsrivelse så er tilfældet, kørt ind ved psyko-pædagogiske boost gennem skoler og coaching på arbejdspladser, ja så kommer de i egentlig forstand samfundstro, nej det kan man ikke sige, men så åndskyndige da, dem, der fra naturens/guds egen hånd kommer til at mærke og indrømme det sande menneskelys, man netop ikke skal sætte under en skæppe. Og ikke må gøre sådan ved, fordi man da ikke blot selv dør derved, men tillige døder omgivelsen igennem alt, hvad man rører ved. Og dermed jo videre samfundet i sine ubrydelige bånd mellem os. Ja. Sådan set og sagt kommer de åndskyndige på overarbejde i hjertet og med hele deres liv som indsats. De gør det frivilligt af hjertepligtig hørelse med henblik på at udrede og udvikle kommende generationers fremtid i al åbenbar eviggyldighed, fordi det er vejen til indsigt og sandselig åndsmåde med livet påny. Her finder du som bekendt præsterne, såvel de kronede som ukronede i oplyst forstand. Tillige de kongetro skjoldunger i deres hjertetrolige udgaver deraf.

For løgnen går jo altså også i vækst, og det er lige netop dét, de åndskyndige af hjerte véd og kan fortælle os alle noget nyt om, endda oplyse og opløfte til sand mildhed og forløsning - når bare man dog gad at høre efter. Især gælder det nye, som de kan fortælle om, i forhold til de gamle, traditionelt stillede kulturer i vort samfund. Altså også uddannelses-branchen hele vejen rundt. Men da ikke mindst, da de traditionelle kulturer er forbundet i lov-traditionens højesteretslige vold på uskøn vis forsåvidt, at det ikke er givet, at de, især dannelses-kulturerne i skatte-statens institutioner følger med livet af al vort åndrige menneskekød omkring de tilgængelige vækstvilkår under forvandling. Samt deres fortsatte forplejning på jordnær vis tilogmed, naturligvis.

- Og jeg skal da hjertensgerne fortælle øfferne i statens administrative ledelses-apparat, altså statskundskabere, ja hele universitetet, dog dermed sagt kun tildels de danske domstoles åndelige ophav, men altså, hvordan det forholder sig med løgn og sandhed i henholdsvis svinets statsborgerlige kulturarv og menneskelivets, når det er jordet på ordet i organisk og almindelig kødelig forstand. Thi den modsætning gives kun fra førstnævntes skatte-statsligt inddannede synspunkt, hvorimod den fra sidstnævntes synspunkt opfattes som en fordring om at udvikle vor samfund, uden at nogen mennesker skal dukkes på deres synspunkt, når blot det er sandfærdigt og æreligt rundet. Sidstnævnte jordet på ordet har iøvrigt ikke andet end deres eget kød til at holde livet gående med i udviklingsmæssig forstand, hvorimod førstnævnte jo har et helt system af håndlangere og skattebetalere i angst for loven, pistoler og fængsel. - Vær derfor indtil videre opmærksom på, at højesteret i en justitsial-økonomisk dannelses-kultur med noget så tåbeligt som et småborgerligt, små-fascistisk justits-ministerie i lugt af liguster-hæk i nakken samtidig, der imidlertid er der på folkevalgt vis, fordi forholdene er som sagt og beskrevet; tillige EU-balladen - ja at det altsammen desværre, men ikke desto mindre uhel-dig-vis kan komme til at stå og altså virke i satans romantiske vold. Fremfor, som det jo skal ifølge Gud-i-vold, som Deres kære Majestæt, vort kongehus og tillige alle de oplyste danskere på hver deres personlig ansvarlige vis, minder os om, år efter år.

Og kære Kasper, jeg er uhyre klar over, at egentlige retskyndige i vort danske samfund kan høre, hvad jeg siger, nemlig det almindelige menneske hos os alle med hver vort at se til og elske. Ja, så lad blot være hørt i kærlighedens ærlige som forstandige menneskehjerte. Det gavner jo altid, når man kan dét.

Scient.pollen

Men symbolsindet kom jeg fra, nok engang. Atju. For det forsøger man så at håndtere på mange forskellige måder. Og som sædvanligt nogle mere heldige end andre, nogle mere populære end andre og lignende. Når videnskabs-mentaliteten, universiteterne og stats-administrationen imidlertid håndterer det, så sker det kategorisk/ministerielt og sammenblandet politisk græsk-romantisk. Og gisp dermed hele vejen ned gennem systemet, berørende ikke så få mennesker. Det fører så med andre ord til teknokrati/management udi flintrende ligegyldige logiske refleksioner fra stenalderen... Ikke blot som regel foregår det sådan, for ligeover, samtidigt og sideløbende med foregår umåden med det hos de driftige virksomhedsejeres teknologiske håndtering af det. Dog altså med henblik på omveksling af symbolsindets produkter til salg, mer salg og rentes forregning og fremskrivning i eksponentiel vækst udi al uendelig fremtid. Matematik. – Og videre i kølvandet derpå begynder så hele fagforenings-bevægelserne, forsikrings-selskaberne med alle deres rottereder, såvel højt som lavt.

Og således, ja sådan kommer det grimme nye i det spor: scientology i samfundssindet, i menneskelivets kød/ånd. Eller med andre ord: abesorgens retspolitiske monster i europæisk kulturarv, som kun KORSET i våbenskjoldet kan pande en med hjelmen og mjølners blæææs i lurendrejeren. Sådan og lige indtil det favnes, fordøjes og udskides på sit urene til vi atter kan bruge den næring, det gav os, så net og let som almindeligt sigtende af vor livserfarne kornhøst undervejs med mange nye fold. Ja simpelthen elske det væk på arbejdsom vis i organisk forstand og i såvel ydelse som nydelse af mangfoldigheden gjort gældende ved vor enfoldige indsats...

Fra science over science-fiction til science-reality er den åndelige omgivelse, der opstår, når man dyrker universitære fag og stat understøttet af kapitalens fremskrivning i rentes forregning og fjernsynede tekno-logikker – sågar ”financieret” af dem, der i egentlig forstand arbejder med menneskelivets organiske fødekæde på jord, herunder ordet, da det jo er vort kød til hørelse af kreativ glid med glæde.

Den kategorisk scientologiske velfærds-sygdom, altså den akademisk-politiske kulturarvelige ånds virksomheder iblandt os, blandet andet via visse institutioner, den lider jeg med andre ord også til en vis grad af. Jeg bekæmper det dog på indrømmende vis i troen på, at ordet stadigvæk står ved magt hos os, så vi kan rengøre vor hørelse for hinanden, tillige vort sande vækstvilkår fremover. - Og det er jo altså ikke, gentager jeg, ja det høres jo altså ikke ifølge akademisk-politiske aftaler indgået i skidespræller-statens referencer til grundlove i ånd af lorten før år nul. År nul, som jo altså er vort hjertes faktiske sted i vor tidsregning i al evighed. Eller for den sags skyld i referencer til skolastikkens og videnskabernes rumvandring i nasale ørkner fra oplysningsTIDEN. Vel, Paulus, det høres ikke dér? Nej og det tror jeg naturligvis også, at De er bekendt med som delagtig i retskyndigheden på dansk grund.

Mao. er der tale om et sind i kategorisk flugt over plankeværket, men fordi mennesket og menneskehjertets kød ikke kan holde til at leve i en så kunstig skabt, unaturlig og uorganisk åndelig omgivelse som tilfældet er i visse afsnit af den vesterlandske kulturkreds, som også vi her i Danmark tilhører. Dog ikke helt og aldeles tilhører som var vi opslugt af den ganske verdens globaliserede dårligdom af lave, vel at mærke sig.

Husk på, at i arbejderbevægelsens fortsatte spor, politisk kaldet social-demokratiets, der kommer det symboliserede sind, som noget, der minder om NSDAP. Og nej, det er ejheller forkert blot at se det som dønningers efterslæb af krigen og efterkrigstidens retstatspolitik og verdenspolitik, men som det ikke desto mindre kommer op med kødet på visse ”medlemmer” og ”borgere” af den danske befolknings slægter. Altså vil udtrykkes og elskes væk gennem vor sanden af det. Det onde skal fortsat udrenses, opløses udi vore oplysende åndsmåder med hjertelig bekræftelse. Blandt andet, så vi fortsat kan unde hinanden vor skyld i glædelige vækst. Sand skyld har jo aldrig været et strafferetsligt anliggende i egentlig højesteretslig forstand, nej det er kun, når forskellen på unde og onde høres forkert, falsk, altså overhøres. Falsk hørelse eller overhørsel dannes desuden og for det meste gennem en uddannelse eller via et arbejde på overførselsindkomst.

Og det var lige nøjagtig dér, at mit hjerte nær var blevet krydset af indlæringens universitære sind, den retskafne borgerstand på overførselsindkomst, samt af så meget, men også senere min social-kammeratlige svigerfars løgn i kødet på min elskede. De lyver, ja begge steder, både i rets-fascismen på universitetet og i socialdemokratisismen i industrien, altså han lever på en livsløgn, grundet gammel sorg, der aldrig er blevet vendt, forløst. Og så kan børn jo ikke lære det, nej så akkumulerer man den jo, ikke sandt dommer-panel i den bystatsborgerlige indretning i Herning for 2-3 år siden. Hør nu, for han er stadigvæk et hjerteligt menneske af sin generation på trods af sine fejltagelser, nej, arvesynd i hans slægt og dermed i al vort. - Jeg siger bare, at det mindste man kan gøre er at høre, dernæst kende sin sorg og indrømme sin skyld, sit ansvar med at få den vendt. Ja for ellers kan man intet i sandhed nyt indrømme til glid, gavn og glæde for al vort. Nej, så kan intet nyt høres og opstå, herunder vore nyfødte, det kommende samfund osv...

Eller med andre ord: uden at gøre noget i udrettende hørelse som sagt, så går sorgens ånd videre udi arbejdsmarkedet, systemet og så videre hjem igen i familierne, uden at den sande kærlighed overhovedet bliver hørt og mærket til at tackle det hele med. Og pligten, som De henviser til med ordene, at jeg har pligt til at møde, ja den fik således i kølvandet på det her beskrevne, tillige Jeres, den instans, De repræsenterer Kasper Pauli Pedersen, gentager jeg – men den fik altså en hel anden kanske alvorligere karaktér. TAK for dét. Hos mig blev pligten først og fremmest til en påtrængende ytringspligt i sit til stadighed personligt menneskelige ansvar og derfor naturligvis også af hjerte for vort samfund, min søn og vore efterkommere dermed, ikke mindst.

Altså, når forplantningen ikke lykkes i slægtsmæssige forstand og dernæst ikke må eller kan overgå på almindelig tro vis hele livet igennem, så må jeg jo søge at nå mennesket og min søns hjertelige opvækst via det offentlige, hjerteligt åbne LIV. I det mindste som mit skyldspligtige bidrag og joda ikke uden anden myndighed end faderpligten, vel. KENDER DU DÉN, PAULUS? Thi den bruger jo aldrig magt, men sand kærlighed næret i hjertet for vort samfund, vort kære gamle fædreland siden barns ben, eftersom det jo er måden man i det inderste tilvejebringer nye og bedre tider i livets egen forvandling af os med al vort til stadighed sandselige og forplantende vækstvilkår.

Nå, men und mig dog din skyld, for de opklarende omveje, jeg skrider frem efter, her i teksten. For det omtalte sind er falsk vækst afstedkommet via løgnens eller blot fortrængte håndelag, for nu at moderere lidt. Falsk vækst og forklædte voksende, fordi hjertet ikke RET er med i personlig menneskeforstandig livshistorie. Og fordi, at det eviggyldige næringsgrundlag, der skal plejes da dermed langsomt afvikles. I kapital-økonomisk vækst-orientering hedder næringsgrundlaget, der skal plejes, for markedet. Men i jordnær forstand hedder det marken. Og den forskel har naturligvis også betydning i menneskelig henseende, altså omkring vor identitet som samfund, samvær, samarbejde, samvirke, sammenhold, sameksistens, samtidighed, mv. PÅ JORD.

Med andre ord, nok engang: Når løgnens autoritetstro, de gamle myndigheder i deres vante kopi-identisk dannede livsførelse op gennem det rodløse kapital-stats-financierede uddannelsessystem, fordi det er en gammel teori, vi ikke har fået spyttet ud - altså især de skriftsbårne uddannelser, der ikke søger at tale af ordets myndighed i eget personligt indrømmede ansvar og jo altså ejheller kan lære det uden kropsligt arbejde omkring jordnære genstande. Men når de kulturer bliver alle-mands-eje, ja så er der ingen tilbage. Ingen, siger jeg og det betyder, at der da ikke længere er personlige mennesker i udvikling tilbage, der kender sandheden i menneskelivets navn samfundskulturelt set og dermed sagt underordnet i vort køds hjerte. Og sgu aldrig overordnet med absolut domsmagt over det, nej ejheller det, der ligner. Thi den, sandheden kan jo ikke kendes i løgnens autoritetstro eller med tilsvarende ord: Løgnens Højesteret. Ja, herunder også de danske domstole, da domstole-fabrikken jo altså er skolestatens stole i klasse- og kasse-lokalernes rettelse af opgaverne siden barns ben. Desuden stole og røve, der er nogenlunde ens i hele det platonisk akademiserede og statsborgerliggjorte vesten, sådan åndeligt set, fordi vi hænger sammen. Jeg gentager: Thi sandheden kan ikke kendes i løgnens autoritetstro livsførelse eller med tilsvarende ord et samfundsforetagende i ledelse af: Løgnens Højesteretsbygning. Eller legoland, som jeg også har kaldt det. Vel, Paulus, det kan den ikke, vel?

Sandheden

Sandheden er sandseligheden af al vort. Al vort er først og fremmest vort menneskekød på jord. Vort menneskekød kan så siges at være alle mennesker, men da forledes man let til at tro, at der er tale om et antal, en flok, et folk, en mængde, en masse med en masse universaliseringer udi blandt andet RETTIGHEDER, MAGT og LIGHEDER for loven/kapitalen tilfølge. Hvormed sagt er, at vort menneskekød da bliver uoverskueligt - og nogen dermed videre søger at administrere det, at opnå styring og kontrol over det i al uendelighed og med hård hånd, for nu at demonstrere deres fallerede potens styrke og statuere et eksempel, der ikke er til efterlevelse, derimod nok til skræk og advarsel for det troskyldige menneske i sit hjerteligste ansvar. Det vil sige ethvert barn. – Og tilmed uagtet at styringen ikke virker, da vi som antydet ikke bliver glade for det i længden. Ja og uagtet at vi efterhånden véd, hvilke kulturafsnit, der ikke kan tilvejebringe bæredygtig vækst i retfærdens ånd, altså den oplysende kærligheds orden, jordet på ordet, al vort kød. Så ganske enkelt fordi, at repræsentanter for visse kulturafsnit nærmest er døvstumme i menneskelivets eget hjerte.

Så hør engang igen:

Vort menneskekød er vor slægt, menneskeslægten på jord. Menneskeslægten på jord står ikke overfor en anden menneskeslægt, nej, der er kun én. Altså står og består ethvert menneske kun gennem sine levende bånd, først og fremmest slægtsbåndene. Slægtsbåndene er givet med deres driftigheder og vækstfaser. Kønsdriften er den mest populære - og når den modnes er dens retning mod det modsatte køn. Det er ikke dens mål, men dens retning, hvormed sagt er, at et nyt skud på stammen, som man sagde førhen, at det er undervejs. Barnet kommer til menneskelivet ud af livets egen ånd i modersmål af sit faderligt befrugtende kød. (Svigersønner overtager faderpligten i kærlighedens navn i den bevægelse). Kønsdriften er et element i forplantningen af vor beståen, som det jo netop i al evighed er målet/sigtet forstandigt at leve og dø i forsynsgivende oplysning af. Thi sådan foregår forplantningen af helligånden i livets samfundstro og ganske levedygtige navn på jord...

Nå.

Men De indkalder mig altså pligtskyldig til møde ved Danmarks Domstole på foranledning af NORDEAs anmodning, Hr. Pedersen. Sølle 71.000 fra en virksomhed, der jo iøvrigt aldrig nogensinde beder om forladelse for deres skyld og skyldnere, nej de er åbenbart ikke underlagt livets egen retfærd i vækst, og det vil jo sige højesteret... De minder mig altså om, at jeg har pligt til at møde og skriver senere i brevet, at såfremt jeg udebliver, så bliver jeg hentet af politiet, så mødet kan afholdes. Eller sagt med folkemund: så pudser DE politiet på nakken af mig.

Hør, for sådan er din branches pligtbegreb tvangspsykologisk bundet i selvretfærdighedens kapital-statslige logik, hvis ikke sådan og sådan, så har jeg hoved-, hals- og håndsret over dig - sådan bruger den skriften, ganske som den indskoles via statens universitære skoler, Og min hovedpointe er, at sådan formidles rets-fascismen i hele europa, altså via adfærdsregulering med magtens trussel i baggrunden og uden den mindste tæft for hørelse i Gudlivet-gudsandhedens eget navn, altimens den så helt og aldeles puberitært og studentikost sætter sig op bag en skranke med en legetøjshammer i hånden og siger, at det er strafbart ikke at tale sandt i retten. Av, av, av, for det véd I da ikke en skid om, førend retten rejser sig i hjertets eget navn og I kanske bliver trukket ved håret gennem gaderne nok engang, grundet total pligtforsømmelse i en ledelsesmæssig instans.

Dermed sagt dog ikke Dem, Hr. Paulus, nej ikke sådan uden videre slået i hartkorn over en kam, hvilket iøvrigt også fremgår af mine mange måder at skrive dit navn på, da jeg jo ikke kender Dem endnu – dog nok den virksomhed, De jo skriver i navn af...

HØR, for hermed skal jeg blot gøre DEM, Kasper Pauli Pedersen, opmærksom på den logiske myndigheds-ånd, der fremgår af hele brevet. Og som er så gammelkendt at det halve turde være nok. En myndighedsånd i alliance med medicinal-industriens karteller, herunder universitets-afdelingerne, altså læger i store biler, dyre lægeboliger financieret over sygesikringskortet, ja og de er sikkert også under alt for hårdt pres med at gøre ærelige indrømmelser i forhold til almindelig helbrendende kundskab i egentlig organisk forstandig menneskelivsførelse; - i alliance med bank-direktører, hvis gyldne håndtryk ingen hemmelighed kan være for nogen; - i alliance med hele forvaltningskulturen iøvrigt, der løber helt ud og trykker folkeskole-læreren af samme grund og dermed bestemmer "alle børnene" in der kindergarten på deres åndelige omgivelse i forvaltningsretslig skole-opvækst, så vi alle kan lære at administrere alle andre som hitlerjugend fremover. Socialforvaltningen må desuden henvise til lægens autoritet, når der skal underskrives noget myndigt – puha, hvor det lugter - der så er flink til at holde "den sociale klient" eller "syge" fri af det, som de ik' kan li’ hos den anden eller første kassedameadlfkjadadfkjæslfk. Og endeligt som prikken over i'et, nej ikke korset over kronen, som jo så nydeligt er aftegnet på rettens logo - dens logo, dens logo som hofleverandør i et kongeligt oplyst samfund eller som hofnar? - men endeligt som prikken over i'et i alliance med pistoler i bæltet, altså politiet.

Domstolens hammer er et simpelt våben og ikke et våbenskjold til bekræftelse af vore vidunderlige hjemlige egne med sine mennesker. I vender forkert og skal omvendes, som vi alle skal engang imellem...for hverken samfund eller dømmekraft går ud på dét, som I har lært. Og I piner ikke blot Jer selv, det hjertegode menneske, jeg tror Jer på og har gjort hele vejen, indtil så også jeg som forstandigt menneske måtte sige fra og byde ind med mit på vegne af de overhørte, ikke mindst min søn, hvis hjerte Jeres domshammer har ramt på livstid... I skal i det mindste sige ærligt frem i de tavse kulturer, istedet for at fortsætte henvisnings-svineriet, ja som om I ikke som personlige mennesker var svar skyldige i forhold til opretholdelsen af et rets-fascistisk samfund inde midt i Livets egen samfund. Og jeg mener også få ryddet op i eget institutionelle bagland, så vi kan høre, hvem og hvor det er, man ikke vil give sig, så det allerede samhørige samfund på jord på dansk jord bestående af ligeværdige menneskeliv i arbejde omkring vort organiske vækstvilkår, bæredygtig krop og ånd i livsførelse kan opstå med ben at gå på til videre bekræftelse. Høres uden rets-logisk ladet sprogbrug. - Men ellers bortset fra dette lille brev med hensyn til hørelsen af benævnte myndighedsånd i Deres brev, Kasper Pauli Pedersen:

SÅDAN GØR lille du DIN PLIGT GÆLDENDE OVERFOR MIG

SÅDAN HENVISER lille du MIG TIL AT GØRE MIN PLIGT FOR SAMFUNDET - NORDEA.

SÅDAN BRUGER lille du SKRIFTEN I MAGTENS SKYGGE

Og derfor

STÅR MØDET I AL OPLYST ÅBENHED. Jeg gentager, thi det SKAL jeg af næstekærlig pligt i forhold til dig, personligt og samfundselementet derved, når det er på tale: UNDERvisningspligt, OPlysningspligt, YTringspligt rundet af kongelig KÆRlighedspligt i våbenskjoldets æreligt sande hjertepligt hos mig til dig og medhøret. Desuden i sin trolige optakt i medhør af hele vort menneskesamfund henadvejen, altså i opvæksten med lyst og nød, medgang og modgang og så videre.

Eller med andre gentagende ord til bekræftelse af vort liv, vidt og bredt: DOMMEN over domskulturer, der ikke længere kan stå i magtens sæder, da de fængsler og foranlediger en livsførelse, der skaber angst, dårligdom og dårligt liv i negative gentagelsesmønstre, utroskab, fattige halvfærdige kundskaber under sig, mv. altimens de plattenslagne udi dømmekraftens romersk prægede mønt mageligt opretholder tilværelser i reference til loven som vort samfund i form af skattestatens daglige praksis baseret på matematik uden jordisk udviklingssigte for livets eget slægtsbundne samfund, etc... Eller med andre ord trykker os på den dårlige samvittighed, fremfor at bekræfte os i dens hjertegode. Eller med atter andre ord henviser til et æld gammelt logisk pligt-begreb/lov-begreb, der har vist sine utallige lidelser generation efter generation i sygdomsavl og arvesynd, fordi det giver ufri, ukropslig, falsk sandselighed, falsk samvittighed og så videre uforløsende. Men JA, den dom over det utro retsvæsens tekno-system er afsagt skriftlig på én af mine blogs med 2009 års styrke i sin fortælling på kærlighed og tro, dog ikke tro og love. Desuden med hele Gudfreds slægter bag sig, i mit danske blods hørelse af al vort, da vi jo altså ikke er jødisk kultivering forud for kristi menneskebud og vækstbud i kødet.

Og den dom kan jeg altså ikke trække tilbage, da det er gjort i sand glid med livet som glæde i ordets ånd, i personlig forstand som lille menneske uden anden vold end den, der kan stå i kødet og altså uden våben eller direkte voldsomhed mod sagesløse. Ja helt nede fra og op, hele vejen rundt, ind og ud. Og tilsvarende lige siden barndommen, hvor åbenbaringen fandt sted hos mig. Og derfor nu i bekræftelse af det genopstandne sigte for samfundet, al vort kød, på baggrund af alle de døde erfaringer i de dødes muld, vi har skullet gennemleve. Desværre jo altså også fortsat bliver pint af, ifølge de åndssvages hænder, fornufts-retsmagternes romantiske adfærd omkring levebrødet, dets ellers eviggyldigt givne tilvejebringelse og åbenlyse deling. –

Der er desuden mere hjertesandseligt godt at hente hos mig, når ellers det kan komme på gled. Ja, for det er sgu svært nok i forvejen, når hundene kommer halsene med behovs-rets-penge-og-magtmyndigheders åndelige indkomstgrundlag som fornemt skilt på halsbåndet. Og det der logo med kongen og korset på jeres papir, ja det hører altså ikke hjemme der, udenpå noget, der hverken giver sig tilkende eller bekender sig til noget. Nej, så det er jo blevet flyttet ind over kapital-statens X-kulturer, men dermed samtidigt bare også i bunden af samfundet, altså indover underets opstandne opvækst og opdrag af os ifølge vore tro slægtsbånd og forfædres oplysende begavelser i hele nordens, ja i det mindste det nuværende Danmarks fædreland. Ja, så I skal altså holdes i kort snor, for indrømmelsesarbejdet med vor tids nye vidnesbyrd i bevarelse af et oplysende samfunds dagsorden er som antydet svært nok i forvejen.

Herefter lidt om det.

For det først skal man være åbenbaren i sandselig forstand og fatte det, f.eks. som her udtrykt med: fryden i brystet ved blot at være i live på denne dejlig jord med solen på himlen og fast grund under fødderne. Det er jo også menneskets sted, ja så det må man godt fryde sig ved. - For det andet skal det bæres op gennem opvæksten som en klar følelsesmæssig erindring af at være til. Det er nemlig "målestokken" hele livet igennem, det vil sige hjertets dømmekraft i menneskekødets vækst, kroppens med alle dens oplevelser og sandseindtryk, både den ene, den anden og tredje slags. Hvad der nu hænder i hver vort unikke, dog altid, ja i al evighed en livssituation mellem himmel og jord. Desuden er det "personbegrebets åndrige og levende placering i al evighed", altså dét dog at være nogen, omend helt unik ved sit næstekærligt elskede, dermed kendte navn. - For det tredje skal der søges kundskab, for at kunne omsætte det personlige, unikke forplantningspotentiale, som ethvert menneske er i menneskeslægtens samfund og som kommer for dagens lys, når blot troen næres og ernæres. At blive voksen ER at være voksende på almindelig vis med kroppens meddelelser, bud og "lærepenge". Altså bekræftende oplevelser med mennesker af dét hjertegode, af den ånd, man har hørt eller kan være i et med og bære i sit inderste. Desuden bekræftende oplevelser i forhold til det sande, altså organiske vækstvilkår på jord. Sådanne oplevelser er især vigtige for at den mellemmenneskelige erfaring kan udvikle sig, uden at medmennesket i et og alt glemmer, at vi hver især står i personende bud omkring opretholdelsen af hver vort vækstvilkår. Man kan tage ved lære af næsten, men ikke være næsten, ligesåvel som man ej brødet kan eje, men kun dele det i sit leje.

I den hersens forbindelse med leje, tilføjer jeg: Levebrødet er menneskelivets sande åndsleje, altså bølgelængde fra hjerte til hjerte, fra sjæl til sjæl. - Og det er sådan set deromkring al pligt og arbejde har rod og betydning. På tysk hedder pligt, pflicht. Og det ord har vi på dansk i konflikt, der betyder sampligt, at pligten er den samme hele vejen rundt i samfundets kød og alle som et hjerte søger at gøre den gennem dét, de har med at gøre. Men jo altså således også støder sammen i konflikt. Sådanne sammenstød, altså den negative betydning af konflikt, kommer af, at hørelsen er ringe hos nogen og handlingen således kan blive derefter - ja og så bliver der jo også lidt arbejde at selvretfærdiggøre i Jeres, rettens gerning med de vante magttraditioners pubertets-konflikter, som I dernæst sender i fængsel som ren og rå projektion via magtens autoritetstro medie og kanaler. Jeg fortsætter, så det lave selvværd hele den biks I forestår kan hævde sig gang på gang på gang, uden at fatte en brik derved generation efter generation. Og uden overhovedet at give et ærligt besyv i offentligheden om, hvad samfundet går ud på i den henseende, nej det tør I jo ikke, for så stemmer teorien lige pludselig ikke længere overens i Jert romantisk-justitsiale sind, vel. - Når der er konflikt eller optræk dertil, så er der oplysningspligt, hvilket betyder at hjerteligt sandt skal indrømmes til bevarelse af menneskelivet i al evighed. Det giver nemlig den varighed, som så mange mennesker ikke blot savner, men ganske enkelt ved sin mangel og udeblivelse, forsømmelse er døde af.

Og den hører jeg JER altså klokkerent på med denne skrivelse, foranlediget af Jeres indkaldelse til møde i retten, kald den hvad I vil, om sølle 71000,- kr., som Nordeas bosser så velsagtens står og mangler, for at kunne bede om forladelse for vor skyld som også vi forlader vore skyldnere – eller hva! Hva, tror I?

Hør, for deres virksomhed vil ha’ retslighed og retstænkning op i samme leje som kapital-økonomisk matematik, eftersom det er sådan deres tvangspsykologiske adfærd er magtmæssigt set. Det er sådan, de får noget på den dumme, indenfor den branche. Ja, for De har jo aldrig arbejdet for føden, for livets retfærd i vækst, nej, de spekulerer i overskuddet og gør sig således til selvudnævnte forvaltere af landets udvikling via de sind, de skoler i bank-matematikkens tvangslogikker. Det er SATAN og ham er jeg altså kold overfor. Ham skylder jeg intet. – Forstår De, bankvirksomhed som penge-kalkulerende virksomhed nærer intet bæredygtigt vækstsigte for livets samfund på jord. Intet. Nej, for de vil have vækst op i symbolsindet, så de bliver fri for at indrømme hjertet i livets eget forstandige kød, den, der netop agter højesteret.

ENTEN står Danmarks Domstoles påskønnelse af retfærd i livets sandt oplysende vækst-orientering – ELLER også står den fortsat i løgnens autoritetstro borgerskab, som den har gjort hidtil og indtil videre. SATAns

Og er det første tilfældet, hvilket jeg da håber, ja så er I nødt til at ikende landets bankdirektører og børser den hidtil hårdeste straf, nemlig livsvarigt fængsel i al evighed. Det er så døden, ja ganske som når man fratages retten til livet med sine elskede, medmenneskene og samfundet i sin oplysende vækstorden. Men det må de så bare leve med. - Deres virksomhed er ikke foregået i kongens navn de sidste 20-30 år og kanske aldrig nogensinde, men derimod i afvikling af landets vækst-samfund. Og den dom skal falde, før flere unge mennesker bliver ødelagt ved at sidde på kontorer og rode med tallets konti bag skærme og deslige uden ordets hørelse.

Er det sidste imidlertidigt tilfældet, altså vil I ikke som retsmyndighed stå i menneskelivets forstandigt vækstgivende navn af kød og blod, omkring vort oplysende vilkår og organisk sigtende arbejdshorisont - ja så skal I se at få fjernet kongens logo med korset på Jeres papir. For ellers løber I jo med løgn, ja og så henviser lovens institutioner jo livet til at leve udenfor sig selv, udenfor slægtens kød. Og så sker der jo iøvrigt dét, at samtlige domme, I har fældet gennem tiderne, ja samtlige menneskehjerter I har fængslet gennem tiderne pludselig løber ind i eget hjertes samvittighed på Jer. Og dét, skal jeg hilse at sige, er jo ikke rart, vel, nej og lige netop ikke rart i samme udstrækning som dommene ikke har været sande i Gudlivets eget navn, vel. Seså kan I joda iøvrigt også begynde at mærke, hvad stilling og status i fornuftens autoritetstro kanaler gør i menneskehjertets kultiverende foretagende. Og dermed ligeover, hvordan romantisk dannelses-kultur fungerer per systemers kammerateri med hinanden, når de ligger i samme ”fornuftige” rets-tekno-logiske leje.

Med andre ord: Skal Jeg næstekærligt råde Dem, Kasper med slæng, til at forlade domsmagt-kulturens elendige romantik til fordel for troen på Vor Herres Vi-konge-lige hjertegode i sin egen dømmekraft med livets åbenbare handel og vandel i vold. Altså den man almindligvis hjertegodt gives, når man bruger sin egen stilfærdige ånd udi sine sind- og håndelag til at oplyse og elske tilvejebringelsen af livets eget vækstsamfund omkring brødet. Jada fremfor blot at sidde fast i eget symbolske sindelag og derfra kræve at andre skal indordne sig, rette sig efter umanérligt løgnagtig symbolsk vækst, aflæst i magelighedens matematiske regnskaber på den flade røv, dag ud og dag ind med indbildte eksponential-funktioner som udtryk for udviklingen. - Vil I knægte det råd?

Ja, for Nordea som repræsentant for bankverden vil jo, det vides allerede, da det er ældgammel indsigt i, hvordan selvretfærdighedens røvere tror sig bedre end de nogensinde kan blive. Og såvidt iøvrigt jo må nøjes med at gøre det, de er bedst til i den danske banks verden, nemlig regne uden at kunne tænde lys i regnearket på syndfloden. TAK, nordens Dea!

Men ikke desto mindre skal jeg råde Jer som sagt, da I jo ingen forstandig dømmekraft gives uden brug af magtens trussel samtidig. Sådan opretholder I jo brødet i fandens vold ved hjælp af hele politistyrken. – Kærlighedens dømmekraft kan kraftedme da ikke udvikle sig ifølge et juridisk retfærdighedsbegreb fra den romantisk græske oldtids kultur, det må I da kunne forstå. Følger I ikke med?

Det er sand som sandselig oplysende glædespligt eller hjertepligt, jeg her i brevet taler om og taler af. Og den stiler aldrig efter kommando eller at gøre mennesket ondt, men den kan nok godt være bestemt, ja, thi det er den jo ved sin personlige stemmeret i livets navn. Jeg ville ellers have sagt, at den aldrig er et princip, men altid en ydelse, når der er allermest behov for det til opmærkning af det, vi som ikke mindst danske mennesker står for og er i hjertelivets eget kød. - Så det er også sagt som påmindelse, da det inderste bliver til det yderste, altså samfundsomgivelsen og vor mellemmenneskelige måde med hinanden. Og ja,jada ikke mindst al den stund, at satans kapital-stat er inde over med alle sine fornufts-problemer, sine ufine metoder i hænderne på uærlige, men også bare magtesløse mennesker - altså statsborgerliggjorte mennesker, der jo nu engang også er helt almindelige mennesker i hjertelivet, uagtet, om de måtte have sprog for det eller ej.

I såfald de ikke har kendskab til hjertets eget sprog her i livet, ja så kan kærligheden imidlertid meget let blive undertrykt og overført på andre på gedulgt vis, i magtens skygge og usædelige sæd. Men såvidt, fordi det manglende oplyste kendskab da gør det sværere at få indfriet eller forløst sit sande hjerte for livet mellemmenneskeligt set. Det er besværligt at skulle stave og stavre sig igennem tilværelsen, men bliver jo nødvendigt overfor dokumentations-kulturernes hang til at kneppe fluer på papiret og altså smagsdommernes skyld, ik' sandt... ja for ellers... Desuden foregår den hængning af menneskelivet jo op gennem folkeskolen. Den danske stat er hitlers drøm i sin realitet. Tillykke svin, rundt omkring og velkommen til oplysningsopgaven i og med al vort.

Jeg gentager: Noget lignende er iøvrigt dét, der er foregået og foregår med hele "vort" akademiske skole-system, nedarvet fra skolastikken som det er - altså skriftens, tegn-tekst-og-tal-fikseret inddannelse af sindet, så det glemmer at høre-se-og-sandse i sin ellers medfødte kropslige forstand i sin levende udretning af gudfredelig udfoldelse. Ja altså den direkte sands, der når den er veludviklet også er et forsyn, der længe før skaden sker har ændret kurs for den menneskelige adfærds udretning fremefter. Hovedbruddet idag, skal De have et sådan, Kasper, det er, at det forsyn hos alt for mange mennesker er ikke-eksisterende. Nærmest udavlet, hvilket dog er en fortalelse. Men det ugyldiggøres om ikke andet meget let, når omgivelsen er for grovkornet og kategorisk. Åndløs. Et andet ord for det er naturligvis også bare utroskab, omend det er for paulinks begrænsende i sin falske retskaffenhed. Nej, jeg sagde ikke paulisk, der nemlig kan være meget lysere i sin forvandling til rettroendhed gennem kære-lighedens livsførende navn og kongskødelige ånd deraf.

*******************************************************************************************

Slutteligt skal jeg på forventning om kommende spørgsmål, der også nævnes i brevet gøre Jer opmærksom på mine økonomiske forhold - udover dem, jeg allerede har blotlagt. De 5,62 kr.

Min kære gamle mor giver mig husly, køber rugbrød og pålæg, jeg kan overleve på, indtil videre. Desuden får jeg til en pibe tobak og øl af og til. Jeg sover i en sovepose på gulvet og mine underhyler er i forskellige farver, men kan også leverer bremsestreger i al evighed nogle gange.

Det betyder, at underet hos mig skiller fårene fra bukkene og sætte horn i panden på dem, der i min tid ikke har opført sig ordentligt i hjertelivets eget navn. AV. Og ellers blot hos dem, der er paranoide og dumme. Ja, så det sker for det meste, når jeg ikke får aftørret rette vedkommende ordentligt, godt og grundigt efter at have været på løgnens latrinære sted i samfundssystemets rensningsanlæg af udskilnings-mekanismer.

Desuden er jeg pjusket og usoigneret, eftersom jeg ikke kan se nogen grund til at fremstå som ren og nydelig længere i det ydre. Jeg mener, der er jo alligevel så mange nydeligt politisk retsskafne medlemmer i den danske ånds citroner, der sådan set viser sig at være pilrådne og sure indeni, når det kommer til stykket. De vil nemlig være franske og forveksler derfor også Frihedsgudinden med Justitsia, hitlerarven. (Jeg er en ganske smuk mand, men kan ikke være i fred på den måde og fandt det med andre ord ikke ligeværdigt, sådan ikke at kunne være i fred ifølge de normer som ligestillings-utopierne genererer i kølvandet på blandt andre Jeres arbejdslivsførelse; retsstatens utopi i sin umanérlige lovreligiøse vækst).

Uafhængig af parentesen, gentager jeg: Kan man ikke se det omtalte nydeligt retskafne menneske med rådne dyrs gode indeni sådan uden videre sands for mennesket, så kommer man ihvertfald før eller siden til at mærke deres produktive midte sidenhen, altså i samfundsomgivelsen. Den midte hedder nemlig stadigvæk selvet rundt omkring - og for mig at se er det sådan set bare en logisk form, der intet har med menneskelivet på jord at gøre i personlig ansvarlig forstand tilogmed. Omend nok og i særdeleshed med refleksiv virksomhed at gøre, der da også kan udnyttes. Selvet henviser som regel til alverdens universitære kræfter og organisationer, for at få ret, tilfredsstillet sit behov eller med andre ord, for at få sin vilje. Endsige noget på den dumme. - Det behøver jeg ikke, gør De, Kasper eller gør NORDEA det?

Bilen.

Jeg tog et billån hos Nordea og det er vel derfor, at brevet også stiller det spørgsmål. Den købte jeg, da jeg havde til udbetalingen, efter min tre-måneders opsigelses-lønning fra førleder-uddannelsen hos Post Danmark, for ca. 4 år siden. Nogen tid efter, at jeg forærede fuldmagt over hus og hjem af hensyn til min søns daglige turnus med sin mor og hendes ønske om at udleve satans hjerteliv i praksis.

Jeg købte den med henblik på at hente min søn, samt I håb om, at jeg kunne arbejde mig op som maler og finde nyt selvstændigt fodfæste i tilværelsen. Ovenpå blandt andet Jeres umådeligt inkompetente dømmekraft, set i forhold til mit svarskrifts begæring om fortsat fælles forældermyndighed. Ja I vidste vel godt, at den fælles forældermyndighed var undervejs, dog bare ikke trådt i kraft, hvilket gør hele domsmagten administrativ og proceduralt ladet. Som om den ikke var det i forvejen, uafhængig af justeringen af den, omtalte legoklods. I er færdige og skal dø, så kongelig sand domsmagt kan opstå påny og gerne i hel anden samfundsskikkelse end lille latinas.

Men tak alligevel, for I skal naturligvis ikke alene bære skylden for, at man her i Danmark ikke har forstået, at det er 2009 år siden, der på europæisk grund blev gjort op med dømmekrafts-kultur stillet udenfor kødet i en højere magts reference!!! Her i Danmark figurerer den endda med romantiske søjler ude foran, så vi kan være sikker på, at Hitler også før eller siden bliver genereret i dansk regi. Nå, JA. Og dermed sagt at retfærd med andre ord intet har med retssystem at gøre, derimod alt med hjertelig tro og medmenneskelig forstand i Gudlivets eget kongeligt oplysende navn omkring jordnære og almindelige vækstvilkår. Kære-lighedens kød i slægters gang.

- Det skal jo også lige siges, at værdien i det hjem, jeg var i færd med at bygge op sammen med min familie jo altså på ingen måde kunne komme mig tilgode, hverken økonomisk eller som gulerod til at søge vej ud og op for den. Jeg mener væk fra hendes barndomskvarter og det freudiansk-marxistiske bofællesskab, vi var havnet i med fællesspisning af hinanden. (Ja, der var ikke andet at komme til på daværende tidspunkt, da min opsparende investering i de yngre år jo altså gik med at søge oplysning og kundskab, der så ikke fandtes... Desuden har jeg drukket mange øl, og tildels for at kunne være på bølgelængde med visse af de miljøers normer og normaler, jeg har færdes i. Og ellers, vel nok mest, fordi det sådan set bare er en dårlig kulturel vane som så meget andet siden tidernes morgen).

Desuden skulle bilen bruges til at køre gamle ting og sager på lossen, da huset her ikke er blevet sat i stand og vedligeholdt i mange, ja faktisk i de 10 år, hvor min kære mor, der ejer huset tilegnede sig en teologisk eksamen og blev præst.

Tiden gik ad helved til og det er jeg glad for, da jeg ikke gik med som Kim Larsen jo blandt andre gjorde. Blandt andet gik den med det indrømmelses-arbejde/oplysnings-arbejde, i skriftligt regi, jeg ellers havde håbet på kunne finde anden vej ud med, senere i mit liv. Og langt mere kropsligt. Det gik ikke sådan, indtil videre, hvorfor jeg altså måtte bruge det traditionelle skriftsmedie - dog med nettet som noget nyt - for af komme af med fligen af det, jeg ellers havde på hjertet, til på almindelig vis at gøre en indsats for samfundet i sin uoplyste nød, sine gentagelsesmønstre. Ja, for skriften er nu engang et bøvlet medie at skulle formidle sand forløsende ånd i.

Ikke desto mindre, opdagede jeg også, da jeg gik igang igen og igen, at det medie jo så også finder sin traditionelle "berettigelse", sålænge visse andre erhverv bruger skriften til salg, ret og magt overfor sagesløse mennesker, der ingen ærlig chance har for at kende skidt fra kanel i skriftlig henseende og således bliver afhængige af junk og teoretiske opfattelser af stort set alt, samfundet inklusiv.

Og da bliver det jo netop med andre ord svært at skelne, for rigtig mange mennesker og hele vejen op og ud i politik, stat, administration og så videre, så ånden vi er til for at begå os med og bekræfte glædeligt derved, ja pludselig helt dør ud. Længe nok til , at børn dør og opvæksten bliver ødelagt. Medmindre der jo altså af og til kommer nogen, der også kan føre ordet æreligt i skriften. Johannes Møllehave er et godt eksempel, dog ikke så meget skriftligt set, men på sin menneskelighed i tone af ordets oplysning. Ordet er jo nemlig ikke skriften, men kødet vi taler af, når vi gør det og lykkes med at gøre det. Ja thi det kræver et medhør i det åbne. Ik' sandt, Kasper Pauli Pedersen.

Hvorfor tror du iøvrigt, at Søren Krarup sidder og laver en blog, der hedder MONOkultur, tror du? Tror du ikke, at det har noget at gøre med livet her i Danmark, og f.eks. at vi ikke kan samle os om sands for al vort ud fra et multi-etnisk, multi-nationalt og multi-globalt verdenssprogs domstole i 117000 forskellige netværk, institutioner og organisationer, gjort gældende snart her, snart der og i tide og utide? Ja selv overfor dem, jeg gentager overfor dem, der hverken har hjem eller penge. Altså hverken ly eller læ i egentlig hjertegod forstand.

- Hjemmene, anstalterne, fængslerne, hvem sidder derude-derinde, tror du? De syge ifølge logos-traditionerne med deres faglige -logier, -ismer, -iner, -aler, -gikker, -tikker, -gier, -nomier, -pier, -mier og -ra? - Så vi alle sammen har universiel, akademisk fornuft til hinanden, men intet hjerteligt, menneskeligt, sandt og æreligt forløsende, forsonende og forsynende bringer på forstandig menneskelig vis derved, eller hva'!!! – Eller tror du med andre ord, at det er de kongetro skjoldunger, der bærer dansk arv i hjertet, men hverken fandt sprog eller fik lov at vokse med det i livets eget navn, derimod på mangen forskellig vis blev dømt for det af de vante myndigheders blinde autoritetstro vej med livets eget menneskekød?

Nå, men bilen skulle da til syn og bestod ikke eksamen, medmindre der skulle ofres på den, hvad jeg ikke havde råd til. Pladerne blev siden fjernet. Og den faldt således i pris, til skrotpris og kilopris. Istedet for at sende den til skrot, ja så havde jeg to-tre købere, der på ingen måde ville give de omkring 20 tusinde, mit lån stod i på daværende tidspunkt, som jeg derfor kulturligvis søgte en handel på. De ville give skrotprisen og sådan er det jo med gamle bilers værdi, ja den var fra 2001 og blev købt i 2005-6 stykker. Men da så en ung fyr fra det lokale miljø og hans ven med anden etnisk baggrund kom og var interesseret i at gå og rode med den, ja så solgte jeg den for skrotprisen og gav ham registreringspapirerne med.

Er der mere I vil vide. Har I brug for flere informationer om mig til teknologisk-teknokratisk-kapital-økonomisk administration af mit liv ifølge VOR SAMFUNDSORDEN, hvor det jo er strafbart ikke at tale sandt i højesterets eget navn?

Eller med andre ord: Nu synes jeg, at det er Jeres tur til ærligt at lægge frem, hvad I i personlig forstand har næret for vort samfunds oplysende vækstvilkår i AL EVIGHED. Og GUDHJÆLPME DA I HØJESTERETS LIGEVÆRDIGE NAVN, gentager jeg, Jens Haarup Mortensen, cpr.nr. 280174-3423.

Hvad havde I regnet med? Retfærd udenfor livets kød, altså i tvang omkring numre og tal i deres fabrikerede logikker i rend over stepperne, altså ude i verden af det lave, administreret af dem, der lever dernede? - Havde I regnet med at fortsætte med at suge på lappen og invitere samtlige børn, unge og ældre ind i Jeres lille retsstatslige retsal, ind i de mange konti i bankerne, ind i medicinens sløvende forbrug, ind i social-rets-fascismens forvaltning af alt og alle. Ind imod løbet på politimandens pistol - eller jagtgeværet fra en hel anden kant. Havde I regnet med dét?

Har I husket at tro i hjertet med mennesket hele vejen rundt i samfundet og uden at kategorisere det, men derimod søge vækstens oplysende midte sammen med det, så vi kan udrette og udfolde samfundet vikongeligt godt, fremfor at spærre det inde i et latterligt bankøkonomisk regnskab? Nej, ikke bare indtil al sorgens midte, men derimod den glædelig opløftende hørelse, der jo netop kan bringe de ting, vi ikke bryder os om i vor samfundsvirksomhed til ophør. Altså henad vejen, ifølge sigtet med livet og ikke med ét, nejda, såmænd bare i indrømmelse deraf og så videre i sin afstadige gang...

At alliere sig med loven er en velfærds-sygdom, angst-sygdom, der opstår ved at leve ifølge loven, efter regler, skrift, tegn-tekst-og-tal og så videre. Og den kan ikke helbredes med medicin, ret, penge, da det er dens sygdomsfremkaldende ånds ophav. Derfor søger nogle af os at holde os på afstand af svinets sygdomsfremkaldende kulturarv, grundlovens stat, men videre også at afvikle den, fremfor at bekræfte den. Og vi gør det altså for, at der overhovdet skal være sand retfærd og menneskevarm kærlighed i livet fremover.

Ja, for ellers udavler medicinere, retsfolk og pengefolk det via deres teknologier eller som jeg hellere kalder det, da der også er brug for de nævnte egenskaber i vor del af verden, dog i den rette ånd, som man siger. Jeg kalder udavlingens vold ved sit egentlige navn: Den gamle autoritetstro myndighedskultur med sine magt-faktorer, gammelkendte kanaler og symboler i brug, når krisen kradser ikke mindst. Og ikke mindst dermed sagt også alt det akademiske hvis-så-halløj-på-badehotellet-logik. - Den usande tro og uærlige brug af vore åndsevner er altså også storhedsvanviddets og løgnens vej ind i samfundets vækstforetagende. Så fik I også lige det med.

Hils Nordeas bosser med den besked. Og bed så bankdirektøren om selv at betale i de symbolske vækst-horisonters eksponential-funktioner, som de jo begår sig med til dækning af kontoen og bedækning af måtten. Men i sandhedens hjertelige navn, vel-at-mærke, så vi kan høre skyldsforladelsen ærligt båret i hans vikongslige kød. Ja, thi jeg betaler jo altså i oplysningens valuta, da det er min fornemmeste pligt at gøre så, så meget andet og øvrigt taget i betragtning. – Desuden er det jo blot en månedsløn for ham, det svin, med sin tilfangetagelse af samtlige medarbejdere og gældsatte slaver tilfølge, så der så at sige ingen sand vækst jo kan rejse sig fra den kant. Sand kreativitet gives nemlig ikke i tvangslogiseret systemforført livsførelse og hør, det er det jo strafbart ikke at være i hørelse og adlydelse af. Altså skaberværkets sandseligt oplysende kreativitet. Jeg gentager: Det er strafbart ikke at tale sandt i højesterets navn, men det har aldrig haft nogetsomhelst med tal at gøre.

Og vil I så ellers ikke nok, Retten i Herning og skatte-staten Danmark, holde Jer fra mig. Jeg gør ingen ondt, men søger vej for vort samfund i tiltro til dets menneskelige erfaringer gennem tiderne og på ligeværdig vis – for det er simpelthen bare for ulækkert at være i nærheden af skatte-bank-statens betonkultivering af kødet og deres ansatte, eftersom det jo er løgnens fortsatte væksthorisont. Ja, det er jo erkendt forlængst. Så vil I ikke nok holde Jer fra mig. Og ellers kan livet jo ejheller højnes fra verden af det lave på gudfredelig vis.

Hvis jeg kunne spytte gennem skriftens medie, så havde jeg gjort det i ansigtet på skattedamens sataniske tro. Ja, for det er jo helt åbenlyst, hvor rådden hun er i sin kapitallogiske tvangspsykologi, ganske som hun jo deler den med bankfolket. - Jeg er imidlertid ikke afklaret med om det også har bredt sig ind i det højesteretslige foretagende og skal derfor ikke sige, at tilsvarende gør sig gældende indenfor det foretagende, altså i de øverste lag. Nej, jeg tror godt I kan høre vort hjerteblod bag våbenskjoldet kalde.

Rend mig røven, Nordea og skattestaten, for det kommer I til, hvadend I kan lide det eller ej.

Næstekh. JHM med Jens Langkniv i baglommen: Skal der nedskæringer til?

JHM:::DK DOMSTOLE:::JHM

Penge og Ret